Kærlighed / parforhold / single / dating

Om kærlighed/parforhold/single/dating coaching

Kærlighed og parforhold, det kan være en svær dans at mestre til tider. Der kan så nemt gå hverdag, arbejde, rutiner og vaner i det og man tæsker rundt i hamsterhjulet og glemmer hinanden og kærligheden, og synes måske især at din partner glemmer det mest. Vi har alle sammen noget bagage med og dermed også vaner og mønstre, som vi måske ikke engang er bevidste om. Det kan både være ny og gammel kærlighed der trænger til lidt eftersyn, gennemgang og finjustering.

Singleliv og dating. Når vi snakker kærlighed kan det også sagtens handle om singler, som måske overvejer at kaste sig ud i datingmiljøet, men ikke helt tør og er lidt usikker på hvordan du skal gribe det an, så kan det være rigtig rart at være godt rustet til at tage udfordringen op. Måske har du allerede forvildet dig ud i det, men synes ikke rigtigt det går helt efter hensigten. Der kan være mange aspekter i det. Det er ikke fordi jeg vil begynde at agere datingekspert, slet ikke, for det er meget individuelt. Men vi vil starte med at se lidt indad. Se på hvad det er du egentligt søger, har brug for og gerne vil have og ikke mindst, hvorfor. Er du i det hele taget klar til, og åben for, at modtage og give kærlighed på en sund og balanceret måde.

Uanset om du er single eller i et forhold, er det ret afgørende for succesraten, at kende sig selv og sine egne værdier, og at kigge på sit selvværd og selvtillid og mestre en selvindsigt og en forståelse for, hvorfor du reagerer og agerer som du gør.Hvad er det egentlig du drømmer og om, hvad er det du leder efter og gerne vil berige dit liv med ifht. kærlighed og parforhold, og hvad er det du selv gerne vil give og være for din partner. Hvad er dine værdier, ønsker og behov i forhold til kærlighed, din partner og dig selv, og hvorfor er det sådan du har det, og det er måske i virkeligheden det mest interessante at kigge på, at lære at forstå dit eget indre…og din partners, og dermed danne grobund for en åben og ærlig kommunikation og skabe ligeværdighed og balance i et sundt kærlighedsforhold.

Ovenstående ville jeg ønske jeg havde været klogere på i mit eget liv. Været klogere på mig selv. Stået stærkere i mig selv. Jeg har fået mit hjerte knust, og ligget med næsen i gruset, og følt at min verden ramlede sammen, uden helt at forstå hvad pokker der skete. Jeg har været igennem en skilsmisse, hvor jeg ikke anede hvad der var op og ned på mig selv, eller hvor jeg selv endte eller begyndte. Men efter at have rejst mig selv op, set mine dæmoner og skygger i øjnene og fået en større forståelse for mig selv, min opvækst, mine følelser, mine vaner og mønstre ifht. kærlighed og parforhold, så er jeg blevet meget klogere på, hvad der gik galt, ikke bare i et forhold, men i flere, og hvor min egen part og mit eget ansvar ligger henne. Fordi det er ikke altid kun hos den anden fejlen ligger, selvom det ville være meget nemmere at placere skylden der, og børste sine egne hænder fri for snavs.

Jeg har selv fået masser af hjælp og sparring til min egen læring omkring mig selv og griber stadig efter en hjælpende hånd, når det er nødvendigt. Det har kostet blod, sved og tårer, men absolut det hele værd og jeg er dybt taknemmelig for dem der har været/og stadig er der for mig. Derfor vil det være mig en glæde og fornøjelse at være en af dem, der følger dig/jer på vej.

Udtalelser

Lotte har en evne til at ”se ind i dig” – du kan ikke lyve om din tilstand, for hun gennemskuer dig
hurtigt.

Lotte arbejder meget professionelt, og der er hyggeligt og rart at være. Man føler sig hurtigt hjemme
i hendes selskab, og det føles meget naturligt at fortælle om ens inderste følelser. Jeg er virkelig
glad og taknemmelig for hendes hjælp til min kæreste og jeg.

Jeg vil helt sikkert gøre brug af Lottes coaching igen, hvis det bliver nødvendigt – og jeg vil helt
sikkert anbefale andre at bruge hende også.

Jeg foreslog ham, at han kunne tage ud og snakke med Lotte vel vidende, at han ALDRIG havde gjort brug af coaches eller psykologer før. Heldigvis sagde han ja, og han var til 2 samtaler alene – og efterfølgende var jeg med. Vi fik sat ord på følelser, og vi fik hver især forståelse for hinandens reaktioner og baggrunden for vores måde at håndtere ting på. Lotte sad hele tiden på sidelinjen og lyttede og var opmærksom – og når det var nødvendigt, bød hun ind med værktøjer eller handlemåder, vi kunne gøre brug af. Min kæreste har været rigtig glad for deres samtaler og fået forståelse for, hvorfor han reagerer, som han gør – og vi fik gode redskaber til at afhjælpe en træls situation.

Jeg tilbyder også coaching for andre områder

Teen-/unge coaching

Kærlighed/parforhold/single/dating

Lifecoaching

Supervisor i kærlighed

Kontakt

 

Lotte Frost Coach & Mentor

Tlf: 21 93 29 31
Mail: kontakt@lottefrost.dk
Adresse: Assens / Fyn
CVR: 41524820