Om mig
Om mig
Jeg er uddannet og certificeret professionel coach og har arbejdet en del med børn, unge og familier, både som behandler, underviser, støtte-/kontaktperson, familievejleder, pædagogmedhjælper, lærervikar og omsorgshjælper indenfor psykiatri og misbrug.
Det jeg brænder allermest for, er at hjælpe og guide mennesker hjem til sig selv, at få opbygget selvværd, selvtillid, selvkærlighed og selvrespekt hos den enkelte, at være medvirkende til at der bliver tændt et lille lys i den mørke tunnel vi nogen gange kan få forvildet os ind i.
Det er ikke mig der gør det svære arbejde, det er den enkelte selv, men jeg går med på turen som støtte og opbakning og giver sparring, råd og guidning med på vejen. Det er sjældent en snorlige tur vi skal på. Det er både op og ned ad bakke, frem og tilbage og i både lys og mørke. Der kommer mange forskellige følelser i spil, men vi kommer som oftest et bedre sted hen. Som coach har jeg erfaring med coaching på alle niveauer bl.a. unge/teenager samtaler, kærlighed både med par og singler, stresshåndtering, konflikthåndtering, selvindsigt, selvudvikling, selvværd og selvtillid.
Jeg har gennem tiden og med min erfaring fundet frem til min egen måde at coache og guide på. Det forgår ikke så struktureret og bombastisk, som den metode jeg i sin tid blev undervist og oplært i. Men med en mere vedkommende, personlig og fleksibel fremgangsmåde, som jeg oplever værende mere tillidsvækkende og skabende, og som jeg løbende tilpasser efter den enkeltes/parrets behov.
Uddannelse
Min uddannelse som professionel coach har jeg taget hos Axept A/S v/psykolog, coach og konsulent Birgitte Jepsen. Denne coachuddannelse følger de internationale standarder, formuleret af International Coach Federation (ICF), som Axept er medlem af. De krav, som ICF stiller til en international coachuddannelse, opfylder uddannelsen naturligvis, som i øvrigt er bygget på et systemisk, kognitivt og socialkonstruktionistisk fundament med tråde til psykologiens verden. I uddannelsen indgår også akademifaget ”coaching i organisationer”. Her har jeg fået en både teoretisk og praktisk indsigt i at udøve systemisk og socialkonstruktionistisk coaching i forskellige konteksts, som f.eks. MUS-samtaler, forandrings- og udviklingsprojekter, konflikthåndtering og ”vanskelige samtaler” samt supervision. Af andre metoder indgår også Appresiative Inquiry, LØFT og den narrative tilgang.
Jeg har taget kurset Traumebehandling hos KANT PSYK. Kurset er godkendt Dansk Psykolog Forening til efteruddannelse af psykologer på specialistniveau. Derfor er det faglige niveau på kurset højt og kravene mange. Kurset indeholder bl.a. en grundforståelse for hvad kriser og traumer er. Identificering af krisereaktioner samt evt. overdeterminerede reaktioner dvs. reaktioner som umiddelbart virker voldsomme ift. selve hændelsen. Hvilken kan indikere, at der er flere stressorer aktiveret samtidig.
Vigtigst af alt indeholder kurset selvfølgelig selve behandlingsformen Struktureret Krise- og Traumebehandling (SKT)
Andre terapeutiske kurser/uddannelser:
Skyggevejleder.
Supervisor i kærlighed/nære relationer
Oppeteori – kognitiv terapi + egen handling/ansvar
Jeg er også uddannet Reiki healer/Master og Spirit Guide – Intuitive Mastering.
Jeg er i det hele taget interesseret i spiritualitet, selvudvikling og selvindsigt.
Udtalelser
Jeg fik en masse gode ting med fra Lotte hver gang jeg gik derfra, og jeg fik en masse gode råd og opgaver, som jeg kunne bruge til at arbejde med disse problemer, for at jeg selv kunne lærer at håndtere dem.
Lotte er meget lyttende og rolig og for mig gjorde det, at jeg havde lyst til at støtte mig til hende og
komme igen.
Jeg fik et mere positivt sind og en bedre hverdag af at komme hos Lotte. Hun lærte mig en masse gode ting, så jeg kunne få det bedre og jeg fik samtidig øjnene op for, hvor godt det kan være at komme til sådan en som hende, hvor man får hjælp og gode råd, som ikke kommer fra ens tætteste.
Jeg kom til Lotte, fordi jeg havde brug for en at snakke med ifht. hvad jeg tænkte på. Skolen fyldte meget med karakterer og stress.
Lotte en stor hjælp, da hun kunne give mig nogle værktøjer/redskaber som kunne hjælpe mig med at se anderledes på tingene og dermed lettere.
Det hjalp mig til at være mindre stresset i skolen, da jeg begyndte at tro lidt mere på mig selv. Udover det, så hjalp Lotte mig med at forstå, at jeg ikke skulle påtage mig et ansvar for andres problemer, og det har hjulpet mig meget fremover.
Alt i alt, er Lotte en god mentor og et ekstra øre når alt presser på. Det har været en stor hjælp for
mig at komme hos Lotte.
Jeg tilbyder også coaching for andre områder
Teen-/unge coaching
Kærlighed/parforhold/single/dating
Lifecoaching
Supervisor i kærlighed
Traumebehandling/Evt. misbrug
Kontakt
Tlf: 21 93 29 31
Mail: kontakt@lottefrost.dk
Adresse: Assens / Fyn
CVR: 41524820