Traumebehandling/Evt. misbrug
Hvad er et traume egentligt?
Et traume betyder at noget er gået i stykker, altså enten en fysisk eller psykisk skade eller kvæstelse pga. ydre påvirkning.
Psykiske traumer kan opstå ved både større og mindre hændelser, som kan være enten enkeltstående eller gentagende.
En traumatisk krise er en reaktion på en hændelse som aktiverer følelsen af følgende:
Trussel – frygt, angst, ydmygelse og vrede.
Tab/brud – sorg
Ansvar – skyld og skam
Derudover kan der være flere tilstedeværende faktorer, som kan have indvirkning på traumet styrke. Ofte kan vores psykiske traumer være ubevidste for os. Dermed kan følgevirkningerne efter et traume også være ubevidste. Det er nemlig sådan, at vores psyke gerne vil beskytte os mod at genopleve lignende smertefulde følelser, derfor får vi ubevidst skabt undvigelsesadfærd og uhensigtsmæssige mønstre og overbevisninger i et forsøg på at beskytte os selv. Vores valg, handlinger, adfærd, mønstre og overbevisninger bliver altså frygtstyret. En hel del psykiske lidelser opstår bl.a. af ubehandlede traumer.
Misbrug og afhængighed
Ved du hvordan misbrug og afhængighed opstår?
Det er tanker, følelser og traumer, som vi ikke kan holde ud at være med. Og når vi ikke kan holde ud at være med dem, så flygter vi fra dem ved at dulme dem med noget, så de bliver bedøvet for en rum tid. Det virker, lige indtil det ikke virker mere. Og når det ikke virker mere, så skal der mere til, af det vi dulmer med. For når bedøvelsen foretager sig, så kommer det, som vi flygter fra endnu hårdere tilbage, fordi vi stadig ikke har taget ansvar og taget os af det, og samtidig tiltager afhængigheden af det, som vi dulmer med.
De fleste tænker alkohol og stoffer, når de hører om misbrug og afhængighed, men det er meget mere end det. Alt hvad du overdriver/gør for meget, eller alt hvad du dulmer dine følelser med gentagende gange, er misbrug.Træning, arbejde, sex/utroskab, shopping, materialisme, at sladre, latterliggøre og nedgøre andre, over-/underspisning, selvskade, adrenalin-kick, slik/kage, søge opmærksom, søge bekræftelse, skabe drama, dyrkelse af sorg, smerte og sygdom, at bære på vrede og nag, gentagende gange at indgå i usunde og ubalancerede forhold/relationer. Alt hvad der holder dig fanget og forhindre dig i at flytte dig og komme videre, er misbrug og afhængighed, i større eller mindre grad.
INGEN ANDRE END DIG KAN FORLØSE DIG!!
Derfor er det altafgørende, at du helt bevidst får skabt dig en anden og mere kærlig forståelse for dig selv og din situation.Det er ikke noget du bare lige gør. Det er hårdt arbejde, som kræver mod, tåre, tid og ansvar for eget liv.
Det kan godt lade sig gøre med den rette hjælp.
Udtalelser
Lotte har en evne til at ”se ind i dig” – du kan ikke lyve om din tilstand, for hun gennemskuer dig
hurtigt.
Lotte arbejder meget professionelt, og der er hyggeligt og rart at være. Man føler sig hurtigt hjemme
i hendes selskab, og det føles meget naturligt at fortælle om ens inderste følelser. Jeg er virkelig
glad og taknemmelig for hendes hjælp til min kæreste og jeg.
Jeg vil helt sikkert gøre brug af Lottes coaching igen, hvis det bliver nødvendigt – og jeg vil helt
sikkert anbefale andre at bruge hende også.
Jeg foreslog ham, at han kunne tage ud og snakke med Lotte vel vidende, at han ALDRIG havde gjort brug af coaches eller psykologer før. Heldigvis sagde han ja, og han var til 2 samtaler alene – og efterfølgende var jeg med. Vi fik sat ord på følelser, og vi fik hver især forståelse for hinandens reaktioner og baggrunden for vores måde at håndtere ting på. Lotte sad hele tiden på sidelinjen og lyttede og var opmærksom – og når det var nødvendigt, bød hun ind med værktøjer eller handlemåder, vi kunne gøre brug af. Min kæreste har været rigtig glad for deres samtaler og fået forståelse for, hvorfor han reagerer, som han gør – og vi fik gode redskaber til at afhjælpe en træls situation.
Det har været tre meget forskellige samtaler, man alle meget intense og givende! Jeg var flere gange ude hvor isen føltes helt papirtynd, men hele tiden guidet og hjulpet af Lotte, hvilket gjorde mig helt tryg! Det gjorde både ondt og så grimt ud når jeg, med hjælp fra Lotte, fik fundet sandhederne og deres oprindelse frem, men det føltes som en kæmpe lettelse af få “det” placeret og få råd til at arbejde videre mod at blive fri gamle sår. En kæmpe øjenåbner og en selvkærlighed gave til mig selv.
Jeg startede i et forløb hos Lotte Frost fordi jeg var frustreret over at føle at jeg aldrig kom videre i mit liv og kærlighedsliv. Det var som om, at jeg altid vendte tilbage til det samme mønster i mit kærlighedsliv som aldrig rigtigt udviklede sig positivt og samtidig fik jeg tit skabt relationer til andre mennesker som ikke var gode for mig. Havde travlt med at tænke at det var alle andre der var skyld i det… – og samtidig var jeg meget god til at slå mig selv oven i hovedet med en skovl og minde mig om alle de elendige sider jeg har. Jeg var kørt fast og havde givet op og mærkede ikke mig selv mere.
Da jeg sad i stolen hos Lotte første gang, tænkte jeg at jeg nok godt kunne undgå det der var sværest, nemlig at tale om min egen andel i det der var svært. Men det var så ikke ret nemt at komme udenom.
Lotte fik lynhurtigt “låst” op for mig og fik stillet de præcise spørgsmål som gjorde, at jeg begyndte at tænke helt anderledes. Jeg blev hurtigt bevidst om, at jeg skulle starte med at arbejde med mig selv, hvilket aldrig er ret fedt. Lotte var enormt god til at få mig selv til at få øje på de fælder jeg lagde for mig selv, men også de muligheder jeg havde for at komme udenom fælderne på. Jeg blev bevidst om hvad og hvem der trigger mig og hvorfor det og de gør det.
Oplevelser og efterladte følelser fra barndommen som følger med gennem hele livet – men som der stadig er mulighed for at få styr på. Jeg følte mig på ingen måde udstillet, forladt, dømt eller hængt ud i vores snak. Jeg sad der hos Lotte og turde sige alt… Lotte gav mig nogle helt simple metoder til at arbejde med mig selv og jeg tog hjem og var virkelig motiveret til at få gjort noget ved det. Og jeg startede allerede med det samme og mærkede straks en effekt. Jeg følte nærmest en rus i mig selv som mest mindede om en form for forelskelse. Det var skønt.
Anden gang hos Lotte fik jeg ros og feedback for mit arbejde, og nu var processen mere hvordan jeg valgte mine partnere og venner/relationer ud fra den jeg nu er og det jeg kommer med… – og det gav så meget mening lige pludselig. Jeg har nu igen fået nye opgaver at arbejde med og er stadig lige så motiveret. Kan virkelig varmt anbefale Lotte som kærlighedscoach. Hun lytter, hun ser, hun anerkender, hun støtter og hun hjælper videre med en blid hånd i ryggen. De bedste anbefalinger herfra.
Jeg tilbyder også coaching for andre områder
Teen-/unge coaching
Kærlighed/parforhold/single/dating
Lifecoaching
Supervisor i kærlighed
Traumebehandling/Evt. misbrug
Kontakt
Tlf: 21 93 29 31
Mail: kontakt@lottefrost.dk
Adresse: Assens / Fyn
CVR: 41524820